Ledende overlæge afviser: Kunne ikke have gjort mere for formodet dobbeltmorder

Psykiatrien kunne ikke have gjort mere for 52-årige Flemming Mogensen, der er dømt for drab på sin hustru i 1995 og i den kommende uge skal for retten – denne gang tiltalt for drab på 43-årige Freyja Egilsdottir.

Det pointerer den ansvarlige overlæge i afdelingen for angst og depression på Aarhus Universitetshospital, Farahna Harees, nu over for TV2 ØSTJYLLAND.

- Jeg kan ikke se, hvordan vi kunne have gjort det anderledes med de oplysninger, vi havde dengang, siger Farahna Harees.

Men netop oplysninger om selvmordstanker bør få alarmklokkerne til at ringe.

Søren Rye, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns politi har forsket i 77 danske partnerdrabssager, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men siger at én ting går igen i størstedelen af sagerne.

- I 68% af de drabssager, jeg undersøgte, havde drabsmanden selvmordstendenser ved enten trusler om, tanker om eller forsøg på selvmord, eller ved at begå selvmord.

Drabstiltalte søgte hjælp

Den 52-årige kvalte og parterede angiveligt sin tidligere samlever 43-årige Freyja Egilsdottir i det tidligere ægtepars parcelhus i Malling i januar.

Få uger før drabet havde Flemming Mogensen dog søgt hjælp i psykiatrien. I en journal, som TV2 ØSTJYLLAND har fået aktindsigt i, fremgår det, at Flemming Mogensen af egen læge blev forsøgt henvist til psykiatrien med depression, vrede og selvmordstanker.

I psykiatrien i Region Midtjylland mener man dog, at alle procedurer er overholdt, og at Flemming Mogensen allerede befandt sig i et passende forløb.

- Af henvisningen fremgik det, at han var i behandling hos en psykolog og faktisk havde været det i flere måneder. Derfor skønnede vi, at det var et bedre tilbud, end det vi ville kunne give ham, fordi han også har fået en fortrolighed med den psykolog, og vi må formode, at han faktisk har åbnet sig mere op der. Derfor ville vi ikke tilbyde ham et nyt forløb, hvor han skulle lære en ny psykolog at kende og komme i behandling der, siger Farahna Harees.

’Slog for mange år siden sin hustru ihjel’

Men i henvisningen oplyser Flemming Mogensens læge blandt andet også: Patienten slog for mange år siden sin hustru ihjel, har perioder med skyldfølelse.

Lægen gør også opmærksom på, at Flemming Mogensen siden august 2020 har haft en ugentlig psykologsamtale, og at han er i antidepressiv behandling.

Hvad der ikke står i henvisningen, men til gengæld i Flemming Mogensens journal, er, at den ugentlige psykologsamtale foregår via telefon, og at Flemming Mogensen selv tilkendegiver, at han ikke er kommet i gang med medicinen.

Alligevel afviser psykiatrien henvisningen med følgende besked:

”Henvisningen afvises, idet patienten er i anden relevant behandling i form af psykologsamtaler, hvorfor det anbefales at fortsætte dette. …Vi kontakter iKKE patienten her fra enheden.”

Og den vurdering står den ansvarlige overlæge i psykiatrien i dag ved.

- Vi får oplyst, at han har dræbt for over 25 år siden. Der står ikke noget om, at der har været noget i den efterfølgende periode på det tidspunkt. Der står, at han er ked af det, vred, i krise og presset hjemmefra, men der står ikke noget om, at han har tanker om at skade nogen, og derfor tænker jeg ikke, at der er nogen alarmlamper, der blinker der. Der står heller ikke noget om, at han er psykotisk eller på anden måde uligevægtig eller andet, som kunne være til fare for andre, siger Farahna Harees.

Kritik fra efterladte

Alex Mogensen, Flemming Mogensens søn, er i dag 28 år gammel. Da han var to år, blev hans mor stukket ihjel af hans far. Nu har han også mistet sin stedmor. I et drab, hans far er tiltalt for at have begået. Og derfor kan Alex Mogensens tillid til systemet ligge på et meget lille sted.

- Jeg forstår ikke, hvordan man kunne tage chancen og afvise ham. Det giver ingen mening, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Den ledende overlæge er ikke enig i, at psykiatrien tog en chance ved ikke at starte ham op i et nyt forløb.

- Jeg synes faktisk ikke, vi har taget en chance. Hvis han ikke havde haft det sikkerhedsnet og ikke havde gået hos en psykolog, så synes jeg, vi havde taget en chance. Og det ville gælde om han var drabsmand eller ej, så ville det være at afvise én, der ikke havde et sikkerhedsnet, siger Farahna Harees.

Forskning: Drab kan undgås

Søren Rye, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns politi har forsket i 77 danske partnerdrabssager som en del af en uddannelse ved Cambridge University i England. Her fandt han ud af, at der findes forudgående fællestræk ved størstedelen af de mænd, der slår tidligere eller nuværende partnere ihjel. Blandt andet selvmordstanker.

Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag med Flemming Mogensen, men han mener på et generelt plan, at myndigheder burde arbejde meget mere systematisk med risikovurderinger.

- Flere myndigheder, f.eks. sundheds- og sociale myndigheder, bør benytte et risikovurderingsværktøj, som vi gør i politiet, hvor vi definerer forskellige indikatorer, der kan advare os om sager, hvor der er risiko for vold.

Han foreslår et system og et samarbejde, som man har det på SSP-området, hvor flere myndigheder deler informationer på tværs. Men det vil kræve en lovændring

TV2 ØSTJYLLAND ville gerne have spurgt Farahna Harees, om hun også godt kunne tænke sig et sådan system, som Søren Rye foreslår, men hun vil ikke svare på spørgsmål, om det konkrete forslag. Hun anerkender dog, at der kan være behov for et bedre samarbejde mellem politi, Kriminalforsorgen og eventuelt psykiatrien.