Bamsejagten er kommet til Østjylland: Se de søde billeder her

Også østjyderne har fundet bamserne frem i vindueskarmene for at sprede smil og glæde hos børn på bamsejagt under Corona-nedlukningen af Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: I landsbyen Kragelund lidt uden for Silkeborg har Lene Gam opgraderet konceptet en anelse og lavet en hel ’Det bliver godt igen’-zoo i forhaven.

Udnytter du det gode vejr og går en tur i dit nabolag i disse dage, er sandsynligheden for, at dine øjne møder en venlig bjørn eller en sød kanin i vinduerne hos dine naboer formentligt ret stor.

Østjyderne har nemlig også taget bamsejagten til sig. En dille der har spredt sig over det meste af Danmark som følge af Corona-nedlukningen af landet.

Alt sammen med det formål at sprede smil og glæde hos børn og barnlige sjæle i en svær tid.

I Marlene Jessens vindue holder en Panda og en lille bamse katten Ming ved selskab.  Foto: Marlene Jessen

En hel bamse-zoo i Silkeborg

I landsbyen Kragelund lidt uden for Silkeborg har Lene Gam opgraderet konceptet en anelse og lavet en hel ’Det bliver godt igen’-zoo i forhaven.

- Jeg er nok sådan, at går vi ind i noget, så går vi all in. Så jeg ryddede loftet, og så kom mit barnebarn William på besøg og hjalp med at lave en zoo, fortæller Lene Gam til TV2 ØSTJYLLAND.

For børnene kan det jo godt være svært, at man ikke har nogen at lege med. Men nu kan man jo så gå ud og se noget sjovt og få noget at smile af.
Lene Gam, Silkeborg

Siden er flere bamser kommet til zooen fra naboerne. I går hentede Lene en hel trillebør med bamser længere oppe ad vejen. Hun er glad for at kunne skabe glæde for byens børn:

- For børnene kan det jo godt være svært, at man ikke har nogen at lege med, og at man kun kan se fjernsyn. Det er måske ikke så nemt at finde på noget at lave. Men nu kan man jo så gå ud og se noget sjovt og få noget at smile af. Så har man også et formål med at gå en tur og få lidt luft, siger Lene Gam.

Bamserne overtager Østjylland

På TV2 ØSTJYLLANDs Facebookside har en masse østjyder delt deres hyggelige billeder af bamser i vinduerne. Du er velkommen til at dele dine i kommentarsporet her.

Nedenfor kan du se et udvalg af dem:

I Tine Rantzau Bechs by har de sat en bamse op ved byens bogskab. Den er lamineret, så den kan holde i alt slags vejr.  Foto: Tine Rantzau Bech
Hos Anita Sølvbjerg Almstrup har børnene selv valgt hvilke bamser, der skal sidde og kigge ud.  Foto: Anita Sølvbjerg Almstrup
Deadpool holder Corona væk fra Jakob Klein Petersens hus.  Foto: Jakob Klein Petersen
Der bliver holdt tæt sammen i vinduet hos Morten Goul Jensen i Brabrand. Foto: Morten Goul Jensen
I Hammel kigger en skildpadde, en abe og en bjørn ud på de forbipasserende. Foto: Lars Rasmussen
Den her bamse hos Helle Skjødt Hansen er vist ved at stikke af.  Foto: Helle Skjødt Hansen

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her