Blæsten giver en kold søndag
Søndag bliver noget blæsende.
Og den stride vestenvind får det til at føles koldere end termometret reelt viser.
Koldest er det over de østlige landsdele, hvor den følte temperatur ligger under frysepunktet flere steder – selvom der er plusgrader.
Det hele skyldes den såkaldte windchil-effekt, som fortæller noget om, hvor koldt det føles, når bar hud bliver eksponeret for vinden.
Til gengæld bliver det med overvejende tørvejr, mens vinden samtidig sørger for at rydde op i dis og tåge, der ellers har hængt tung over landet de seneste dage.
Temperaturen ligger på seks til ni grader gennem det meste af dagen.
Kort nyt
Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk
Ombygning af trafikeret vej sikrer bedre kørselsforhold
Nye lyskryds og en samkørselsplads skal skabe bedre forhold for trafikanter.
Det er i hvert fald håbet med den éne af i alt tre ombygninger ved til- og frakørsel 39 på motorvejen ved Randers Nord, der nu står færdigt.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Vejdirektoratet.
Samtidig vil trafikanter, der bruger afkørslen i nordgående retning, opleve mindre kø på selve motorvejen og op ad frakørslen, idet der også er etableret et direkte spor til trafikanter, der skal mod Randers C ad Hobrovej.
Et koldt gys inden festlighederne
Inden nytåret skal fejres med fest og gode middage for de fleste, havde mange aarhusianere tirsdag fundet vej til Aarhus Ø, hvor de tog en kold dukkert.
Det havde blandt andet studiekammeraterne August Giversen, Jakob Juul og Nikolai Sannerum, der badede og ønskede godt nytår.
Kongen ser tilbage på den 14. januar som største dag
Den 14. januar, hvor kronprins Frederik blev konge, var den største dag for kong Frederik i det forgangne år.Det siger han i sin første nytårstale fra modtagelsesværelset i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.
- Jeg tager særligt én dag med mig - den 14. januar.
- Turen gennem Københavns gader til Christiansborg Slot og min mors sidste Statsråd, siger kong Frederik og mindes desuden øjeblikket, da han trådte ud på balkonen på Christiansborg.
- At træde frem og møde så megen støtte, glæde og kærlighed, siger han.
For første gang: Nu taler kongen
Efter 52 år med dronning Margrethe bag skrivebordet, er det for første gang nu kong Frederik, der holder årets nytårstale.
42-årig kvinde dræbt i Gjern mandag
Dagen efter drabet på en 42-årig udenlandsk kvinde afviser politiet stadig at oplyse, hvor kvinden var fra. Det skyldes, at politiet stadig forsøger at underrette de pårørende via ambassaden.
Kvinden blev dræbt ved Gjern mandag formiddag. Den drabssigtede er en 29-årig kvinde med bopæl i Danmark. Det siger vagtchef Anders Andreasen fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV 2.
29-årig nægter sig skyldig i drab
En 29-årig kvinde nægter sig skyldig i at have dræbt en 42-kvinde med flere knivstik på en adresse ved Gjern i Midtjylland mandag.
Det fremgik af grundlovsforhøret i Retten i Herning tirsdag, hvor TV2 Østjylland var til stede.
Dræbt kvindes pårørende underrettet
De pårørende til den 42-årige kvinde, der mandag blev fundet dræbt nær Gjern, er nu underrettet.
Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Kvinden var fra Thailand, og de pårørende skulle derfor underrettes i hjemlandet.
Silkeborg IF sælger spiller til England
Silkeborg IF sælger højrebacken Oliver Sonne til den engelske klub Burnley, der spiller i den næstbedste række, Championship.
Det oplyser superligaklubben på sin hjemmeside på årets sidste dag.
- Det er nok ingen hemmelighed, at Oliver Sonne har haft et ønske om at prøve sig af i udlandet, og modsat i sommer, så mener vi nu, at timingen er den rette, siger sportschef Jesper Stüker.
Dræbt kvinde var fra Thailand
Den 42-årige kvinde, der mandag blev knivdræbt på en adresse i Gjern, var fra Thailand.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på X.
Kvindens pårørende i hjemlandet er underrettet.
DMI varsler voldsomt vejr
DMI varsler nu voldsomt vejr de næste 48 timer.
Der kan komme langvarig regn med 30-40 millimeter.
Desuden vil det blæse kraftigt fra sydvest, en overgang med vindstød lokalt op til hård eller stormende kuling, skriver DMI.