Firma stiller biler gratis til rådighed for sundhedspersonale

Et biludlejningsfirma med oprindelse i Aarhus stiller nu biler gratis til rådighed for sundhedspersonale under coronakrisen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Et biludlejningsfirma tilbyder nu deres hjælp til et sundhedspersonale, der i disse tider er hårdt presset. Foto: Mehmet Kürsad Günes

- Vi skal hjælpe dem der passer på os.

Sådan siger Mehmet Kürsad Günes, udviklingschef hos Oscar Biludlejning, til TV2 ØSTJYLLAND.

De har helt ekstraordinært valgt at stille biler gratis til rådighed for det sundhedspersonale, der lige nu står over for en tid, hvor de skal løbe ekstra stærkt og være mere omstillingsparate end sædvanligt, så de kan passe på os andre.

- På mandag sender vi de første afsted i nye biler. Vi har allerede fået omkring 50 henvendelser, men initiativet har kun kørt i lidt under to dage indtil videre, så der skal nok komme flere til, siger han.

Oscar Biludlejning har i første omgang stillet 300 biler til rådighed, men de er åbne for at øge det antal, hvis behovet skulle opstå.

Mehmet Kürsad Günes håber, at faldende efterspørgsel hos Oscar Biludlejning i forbindelse med coronakrisen kan vendes til noget positivt for de hårdt pressede sundhedsmedarbejdere. Foto: Mehmet Kürsad Günes

Glade for at hjælpe

Som så mange andre oplevede firmaet, at coronakrisen kunne mærkes på ordrerne, efterhånden som landet lukkede omkring dem.

- Hele idéen opstod, fordi vi havde en masse ordreaflysninger og generelt kunne mærke, at efterspørgslen på biludlejning faldt i takt med at landet lukkede ned, og folk blev hjemme. Så vi havde en masse biler, der holdt stille, siger Mehmet Kürsad Günes og fortsætter:

- Det ville vi gerne vende til noget positivt. Hvis det her kan gøre, at en læge eller sygeplejerske kan få to timer mere med familien, i en tid hvor den offentlige transport ikke kører som normalt, og hvor de skal arbejde mere og kan blive kaldt ind på skæve tidspunkter, så er vi kun glade for at kunne hjælpe.

Oscar Biludlejning har 95 afdelinger på landsplan og er at finde omtrent 20 steder i Østjylland. Billedet er fra afdelingen i Aabyhøj, Aarhus. Foto: Mehmet Kürsad Günes

Hvis man arbejder i sundhedsvæsnet og gerne vil gøre brug af det gratis tilbud, skal man blot udfylde formularen på hjemmesiden her. 

Så sørger for biludlejningsfirmaet for, at man bliver matchet med rette afdeling.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her