Flere af årets mest spektakulære fund er dukket op i østjysk jord
Hvert år præsenterer Slots- og Kulturstyrelsen sammen med landets museer årets top-10 over arkæologiske fund. I år er to fund på listen gravet op fra østjysk jord.
Graver man dybt nok det rette sted i jorden, dukker der sommetider helt unikke fund op.
Sammen med landets museer præsenterer Slots- og Kulturstyrelsen hvert år en top-10 over de mest spektakulære fund fra årets arkæologiske undersøgelser rundt omkring i landet.
Læs også:
Fundene gør os på hver deres måde klogere på, hvordan vi har udviklet os og skabt den historiske baggrund for det moderne samfund, som vi kender i dag.
I år er to af de helt unikke fund gravet op af jorden steder i Østjylland:
Opgør med massegrave i bondestenalderen
I en udgravning ved Bygholm Nørremark ved Horsens har arkæologer fra Museum Horsens fundet et gravkompleks, der giver et spændende indblik i bondestenalderfolkenes opgør med massegrave for knap 5000 år siden.
Dengang gik man bort fra at begrave de døde i jættestuer og stendysser, hvor de afdøde delte gravkamre med deres forfædre for i stedet at blive begravet i deres egne grave.
Museum Museum fandt blandt andet fire rundhøje, en langhøj og 13 fladmarksgrave og kunne på den måde kvalificere sig til listen:
- Det er vi selvfølgelig vildt stolte over. Det har været en enormt udfordrende udgravning, fordi fundene var mange og komplicerede. Til gengæld kan vi nu bidrage med helt ny viden om en ret særlig tid i Danmarkshistorien, siger afdelingsleder ved Museum Horsens Lone Seeberg til TV SYD.
Under udgravningen opdagede museet også en hidtil ukendt type gravanlæg – og desuden et helt intakt lag af ødelagte offerkar ved indgangen til stenkammeret.
Udgravning blev lavet i forbindelse med en privat udstykning til et nyt boligområde.
Kæmpe teglværk forsynede byggeboom i renæssancen
Øst for Auning på Djursland har arkæologer fra Museum Østjylland udgravet et teglværk fra begyndelsen af 1600-tallet, som blandt andet har leveret sten til udvidelserne, har Auning Kirke og ombygningen af den nærliggende herregård Gammel Estrup i perioden fra 1610 til 1625.
Arkæologerne mener, at teglværket bærer tydelige præg af, at det løbende er blevet udbygget og forstørret, så man dengang har kunnet følge med byggeboomet og efterspørgslen på teglsten fra netop de to store byggerier i området.
Museum Østjyllands arkæologer undersøgte blandt andet en ovn med et ovnkammer på intet mindre end 12 kvadratmeter, der menes at kunne dateres til omkring 1500-tallet. Ovnen har dog langtfra været udtjent, da den i sidste ende blev opgivet.
Læs også:
Der er blevet gravet i området, da Norddjurs Kommune har planlagt, at der skal bygges boliger på 17 hektar øst for Auning. Efter fundet er lokale historiske entusiaster blevet givet et areal på udstykningen, hvor man vil genopføre den ene af de kæmpemæssige teglovne.
