Kæmpe interesse for influenzavaccine

På to uger har apotekerne vaccineret lige så mange personer mod influenza, som de gjorde i hele sidste sæson.

Omkring 120.000 er nemlig allerede blevet vaccineret på de 380 apoteker, der tilbyder vaccine mod influenza.

Det oplyser Danmarks Apotekerforening i en pressemeddelelse.

Tallet er opgjort fra 1. oktober, hvor et tilbud om gratis vaccination mod influenza for ældre over 65 år samt personer i udvalgte risikogrupper gik i gang.

Allerede den første dag for tilbuddet fik cirka 17.000 en influenzavaccine på apotekerne.

Sundhedsstyrelsen har henstillet til, at man målretter vaccinationer mod influenza til personer over 65 år samt særligt sårbare. Det skyldes, at der er risiko for at løbe tør for influenzavacciner.

Det har fået apotekerne til midlertidigt at sætte vaccination mod influenza af andre grupper på pause.

Risikogrupperne tæller blandt andre gravide i 2. og 3. trimester, svært overvægtige og førtidspensionister. Også personer med visse kroniske sygdomme tælles med.

Glæder sig over succes

Vaccination mod influenza er særligt vigtig under coronakrisen, lyder det fra Danmarks Apotekerforening.

- Det er jo fantastisk, at danskerne på den måde har taget budskabet om vigtigheden af at blive vaccineret i år til sig.

- Det er lidt de samme grupper, der er i risiko for at blive syge med covid-19 som med influenza. Bliver de vaccineret for influenza, er der forhåbentlig ikke så mange, der bliver syge af det og på den måde belaster sundhedsvæsenet, siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i foreningen.

Foreningen oplyser, at omkring halvdelen af borgere over 65 år blev vaccineret mod influenza i 2019.

Dog vil man gerne nå højere op i 2020. Det skyldes udbruddet af coronavirus.

/ritzau/

julelys salling

VIDEO: I al hemmelighed blev Sallings julelys tændt

Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Brian Svenningsen 03

Store byggeplaner i letbaneby: Brians hjem kan ende i skyggen

COLOURBOX9510022

111 år gammelt byggefirma er gået konkurs

COVID-19 LIVE
mundbind

Butikskæder: Obligatorisk mundbind går over al forventning

Mundbind Bilka

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind