Kimes ned af desperate forældre: Luise nægtede at vente

- Vi havde ikke tid til at vente på det offentlige system. Det er frygteligt at se ens barn lide på den måde.

Ordene kommer fra Luise Daugaard Graversen fra Bryrup ved Silkeborg. For knap et år siden tog familiens liv en alvorlig drejning, da Luises nu 15-årige datter Caroline fik det psykisk dårligt.

Men i stedet for at se til og afvente hjælp fra kommunen tog Luise Daugaard Graversen skeen i den anden hånd. 

Hun kontaktede sin private sundhedssikring, som hun har igennem sin arbejdsgiver, og her blev datteren hurtigt bevilliget en udredning og seks terapisamtaler på en privat klinik.

Stor stigning i privat hjælp

Dermed blev Luise Daugaard Graversen en del af en opsigtsvækkende statistik. Flere og flere forældre går nemlig uden om kommunen og søger privat hjælp gennem forsikringer.

Forsikringsselskabet PFA har opgjort, hvor mange af deres kunder, der har fået psykologisk og psykiatrisk hjælp til deres børn. Selskabet kalder tendensen 'tydelig og skræmmende'.

På bare fire år er tallet steget med 68 procent. Fra 2727 børn i 2018 til 4571 i 2022.

Chef for strategisk sundhed i PFA, Rikke Bay Haaber fortæller, at det er et område, der er stort fokus på.

- Det er særligt på det psykiske område, vi kan se, at et stigende antal kunder rækker ud efter hjælp. For mistrivslen blandt børn og unge er desværre steget de senere år, samtidig med at der er pres på det offentlige system, siger hun og tilføjer:

- Vi tager det her ekstremt alvorligt, for det er vigtigt for de virksomheder og organisationer, vi har som kunder, at deres medarbejdere kan få hjælp og støtte til deres børn, siger Rikke Bay Haaber.

Hurtig behandling er vigtigt

Samme tendens gør sig også gældende hos Danica Pension. Her er antallet af børn, som forsikringen har betalt psykologbehandling for, steget med 169 procent fra 2016 til 2022. 

- Udviklingen fortæller os, at kunderne ikke har tålmodighed til at vente på det offentlige sundhedssystem, hvor der ofte kan være lang ventetid. Men samtidig er der også flere forældre, der har en privat sundhedsforsikring og som har fået øjnene op for, at de kan få hurtigere hjælp hos et pensionsselskab som os, siger Thomas Skrostrup, der er skadesdirektør ved Danica Pension.

Det hører med til historien, at historisk mange danskere i dag har en sundhedsforsikring. Markedet er boomet, og siden 2010 har over en million flere danskere fået en tegnet sundhedsforsikring, så 2,3 millioner danskere svarende til 40 procent af befolkningen i 2021 havde en sundhedsforsikring.

Det viser nyeste data fra brancheorganisationen Forsikring og Pension. Langt de fleste forsikringer er arbejdsgiverbetalte.

Men det forklarer langt fra den enorme stigning i antal af behandlinger til børn hos f.eks. PFA og Danica Pension.

For mens antallet af personer med en sundhedssikring hos Danica Pension er steget med 26 procent siden 2016, er antallet af børn, der får psykologbehandling, er steget med hele 169 procent i samme periode. 

Luise er taknemmelig for privat forsikring

Luise Daugaard Graversen er godt klar over, at der ligger mange sager på skrivebordene hos PPR – Pædagogisk Psykologisk Rådgivning – rundt omkring i kommunerne. Og hun vidste, hun havde en sundhedsforsikring gennem sin arbejdsgiver, som hun før havde brugt til at få fysioterapi.

- Jeg ringede faktisk til forsikringen som det første, og efter en måned kom vi til forsamtale på en privat klinik. Det betød alt, at jeg kunne få hjælp til min datter med det samme, siger Luise Daugaard Graversen. 

Efter udredning og seks samtaler hos en psykolog skal Luise Daugaard Graversen selv betale for psykologsamtalerne til datteren. Det er indtil videre løbet op i 3-4000 kroner. 

- Det er billigt sluppet, synes jeg. Men jeg har virkelig ondt af dem, der ikke har en forsikring, og som ikke selv kan betale. Det er frygteligt, at vi ikke har et offentligt system, der kan gribe alle de børn og unge, der mistrives, siger Luise Daugaard Graversen og tilføjer: 

- Hvordan kan vi have verdens højeste skattetryk og så alligevel have brug for et privat system, hvis vi vil have hurtigt og effektiv hjælp til vores børn? Det fatter jeg ikke, siger hun. 

Datteren Caroline er nu – godt et halvt år efter udredningen – i bedring. Hun er trappet op i tid i skolen og går nu i skole på cirka halv tid. 

- Jeg er mega glad for, at jeg kunne få hjælp så hurtigt. Jeg ved ikke, hvor jeg havde været i dag uden. Så jeg er taknemmelig for, at jeg via min mor havde muligheden for det, siger Caroline Daugaard Graversen. 

Ulighed i adgang til hjælp

Det kommer ikke bag på professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Soegaard, at der er flere, der som Luise Daugaard Graversen søger hjælp via en sundhedsforsikring. 

For mange psykiatere og psykologer har de seneste par år forladt de offentlige sygehuse, og mange borgere oplever, at ventetiden i offentligt regi er for lang. 

- De børn, hvis forældre ikke har råd eller har en forsikring, får lov til at vente. Det er en forskelsbehandling, vi normalt ikke vil acceptere. Særligt når det gælder børn og unge, som ikke har mulighed for at påvirke deres livsvilkår på samme måde, som voksne har, siger Jes Soegaard. 

Det betyder også, at tilliden det offentlige sundhedsvæsen i den brede befolkning eroderes, fortæller Jes Soegaard. 

Han understreger, at der politisk er kommet en bred erkendelse af, at psykiatrien har været underprioriteret i en lang periode. Og med den netop vedtagne ti års plan for psykiatrien, der er fuldt finansieret, regner han også med, at udfordringerne på sigt bliver løst.