Letbaneaflysninger mandag: Se om de rammer dig
Letbanen er ramt af mangel på tog, og det giver store udfordringer hele uge 46.
De østjyder, der er afhængige af Letbanen for at komme til og fra arbejde eller skole, er stået op til en uge med udfordringer.
Letbanen er ramt af mangel på letbanetog, og det giver store udfordringer hele uge 46, oplyser Midttrafik.
Her får du et hurtigt overblik over aflysninger på Letbanens to linjer:
L1:
Der kører ingen afgange mellem Aarhus H og Lystrup (begge retninger).
Der kører kun én afgang i timen mellem Lystrup og Grenaa (begge retninger).
Se den midlertidige køreplan for L1 her
L2:
Mandag til fredag er der aflysninger mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i begge retninger.
Ekstraafgangen fra Odder kl. 7.15 er også aflyst.
Se den midlertidige køreplan for L2 her
Alternative rejsemuligheder
Mellem Aarhus, Hornslet, Løgten og Skødstrup anbefaler Midttrafik, at passagerer benytter busrute 100.
På strækningen mellem Hjortshøj og Aarhus anbefaler Midttrafik passagererne at benytte rute- og bybusser.
Midttrafik oplyser, at køreplanen kan blive opdateret løbende og opfordrer passagererne til at holde øje på Midttrafiks hjemmeside og Rejseplanen.
De mange aflysninger skyldes ifølge letbanedirektør Michael Borre, at togleverandøren fredag kaldte flere tog ind til eftersyn med meget kort varsel.