Nu kommer plakaterne op
Fra lørdag og den kommende måneds tid bliver gadebilledet præget af valgplakater forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet.
Ja! Nej!
Hvis du har været en tur ude i dag, har du måske set folk komme slæbende med valgplakater. Og du har måske bemærket, at de første af slagsen allerede har fundet vej op i lygtepælene.
Og det er altså helt efter bogen. Folkeafstemningen om afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold nærmer sig.
Ifølge Indenrigs- og Boligministeriet er det nemlig tilladt at hænge valgplakater op på offentlige veje og private fællesveje fra klokken 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter.
Og i dag er den fjerde lørdag før folkeafstemning den 1. juni om, hvorvidt Danmark skal afskaffe sit EU-forbehold på forsvarsområdet.
Forsvarsforbeholdet betyder ifølge Ritzau blandt andet, at Danmark ikke deltager i dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede indsatser i konfliktområder.
Danmark deltager dog i civile missioner, som hidtil har udgjort størstedelen af EU's missioner.
Forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.
Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning.
Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik.
Kilde: Forsvaret
