Sådan bliver fredagsvejret
Temperaturerne når op mellem 4 og 8 grader.
Natten har stået på frostgrader i flere dele af landet, og i morgentimerne hænger frosten stadig ved mange steder.
Fredag morgen skal man derfor være opmærksom på, at der er risiko for glatte veje.
Der kan også være frost på jorden og vejbanerne, selvom termometret siger plusgrader.
Dagen står ellers på tørvejr, og nogle steder er der chance for lidt solskin.
Her får du et overblik over dagens vejr — og til sidst dagens detalje.
Formiddag: Lidt sol
Formiddagen står på skyet vejr, men der kan blive lidt plads til solen.
Sidst på formiddagen forventes de sidste termometre at vise plusgrader med temperaturer mellem 1 og 7 grader.
Vinden kommer fra en sydlig retning, dog fra vest over Bornholm. Det blæser med en svag til jævn vind, men ved kysterne op til en hård vind.
Eftermiddag: Lunest langs Vestkysten
I eftermiddag kan der fortsat komme lidt huller i skydækket over den sydlige halvdel af landet.
Samtidig holder det sig mest tørt over det danske land.
Temperaturerne når op mellem 4 og 8 grader. Lunest bliver det langs den jyske vestkyst.
Aften: Let tiltagende vind
Vinden tiltager en smule og blæser med en let til hård vind fra syd.
I nat kan der komme let frost i Jylland.
Dagens detalje
Dagens længde er nu omkring 7,5 timer og er aftaget med 95 procent siden sommersolhverv.
Solen stod op mellem klokken 7.58 og 8.36 og går ned mellem klokken 15.37 og 16.01.