Top 10: Her er det, vi har googlet mest i år

Danskernes Google-søgninger i 2019 er præget af folketingsvalget, dødsfald og en ny skoleplatform.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ejeren af Bestseller, Anders Holch Povlesen, der er bosat i Aarhus, er blandt top tre på det vi googlede mest i 2019. Foto: Ritzau Scanpix

Årets store historier har sat sit præg på søgemaskinen Google.

Google opgør hvert år de mest populære søgninger - og i år er det den nye it-platform til skoler og forældre, Aula, der er højdespringer. Det skriver Google i en pressemeddelelse.

"Aula" bliver efterfulgt af "Rasmus Paludan" og "Anders Holch Povlsen".

Rasmus Paludan gjorde sig bemærket som leder af partiet Stram Kurs før og efter folketingsvalget i juni.

Listens tredje mest søgte person på Google i år, stammer fra Østjylland og er bosat i Aarhus. Der er tale om Anders Holch Povlsen, der er direktør for modekoncernen Bestseller.

Han fik massiv omtale efter et terrorangreb i Sri Lanka i påsken, hvor han og hans kone mistede tre af deres fire børn.

I Videoen herunder kan du se, da tusinder mødte op for at tage afsked med familien Holchs tre børn. Videoen er fra den 11. maj. 

 

Top 10-listen

De resterende søgninger på top-10-listen tæller blandt andre den amerikanske skuespiller Luke Perry, journalisten Ole Stephensen og multikunstneren Master Fatman, som alle døde i 2019.

Luke Perry er særligt kendt fra ungdomsserien "Beverly Hills 902010". Han døde i marts i en alder af 52 år efter et slagtilfælde.

Ole Stephensen døde pludseligt i sit hjem i februar i Gentofte - 63 år.

Også radiovært og DJ Master Fatman med det borgerlige navn Morten Lindberg døde uventet. Det skete i marts, og han blev 53 år.

Listen over de mest populære søgninger angiver ikke de ord, der er blevet søgt på flest gange. Den tæller til gengæld de søgninger, som har haft den største stigning i forhold til det foregående år.

Samlet ser top-10-listen sådan ud: "Aula", "Rasmus Paludan", Anders Holch Povlsen", "Resultater fra EU-valget", "Luke Perry", "Ole Stephensen", "Fie Laursen", "Master Fatman", "Notre Dame" og "Kandidattest".

VIDEO: Se, hvordan du bruger Aula i videoen herunder:

 

Et årti er slut

Med udgangen af 2019 er det ikke bare et år, der er ovre. Et helt årti er slut, og derfor har Google også opgjort årtiets mest googlede personer.

Den mest googlede dansker de seneste ti år er sanger Rasmus Seebach. Den mest googlede udenlandske person er den canadiske popsanger Justin Bieber.

De to kunstnere og teenageidoler slog igennem på musikscenen stort set samtidig og udgav begge deres debutsingle i 2009.

Justin Bieber er med afstand årtiets mest søgte udenlandske person - efterfulgt af den amerikanske præsident Donald Trump.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her