Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Uheld med lastbil skabte kø på E45

Opdatering

Ifølge Vejdirektoratets live-trafikkort er der klokken 08.35 ryddet op efter uheldet.

    En lastbil er tidligt onsdag morgen kørt ind i broen ved afkørsel Horsens Nord på E45.

    Det fortæller indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen Aqqaluk Petersen.

    - Det ser ud, som om den har ramt broen og derefter kørt af vejen.

    Højre spor var tidligere på morgenen spærret - det er nu åbnet igen.

    Uheldet giver kødannelse og langsom trafik. Også på landevejen mellem afkørslerne langs Silkeborgvej og videre på Skanderborgvej mod motorvejen er der kø.

    - Vi arbejder på at rense køretøjet og vejbanen for dieselspild, så vi kan få åbnet op for det andet spor. 

    Lastbilen bliver holdende i siden af vejen, fortæller Aqqaluk Petersen:

    - Den bliver formentlig holdende indtil et tidspunkt med mere plads på vejen.