42 årig gennembanket
51 årig anholdt for vold efter et drikkegilde
30. jun 2003, kl. 14:20
Mere end 30 dage gammel
Gamle kendinge endte i aftes i et større slagsmål efter at have drukket sammen i en lejlighed i Brabrand. En 42 årig mand blev skåret i ansigtet og på hals og hænder med en knust flaske. Hans skader var så kraftige, at han blev indlagt. Han har formentlig også brækket sin næse.
Politiet kender fortsat ikke noget til motivet, men alle gæsterne i lejligheden er godt kendt af politiet. En 51 årig mand er blevet anholdt. I grundlovsforhøret blev det besluttet at opretholde anholdelsen i tre døgn.
Politiet arbejder i øjeblikket for at finde yderligere beviser mod den 51 årige, og derefter vil han efter al sandsynlighed igen blive fremstillet i grundlovsforhør.