DMI varsler om isslag i Østjylland søndag
DMI har udsendt et varsel om isslag gældende for alle de østjyske kommuner
Man skulle ikke umiddelbart tro det, når man kigger ud på det flotte lørdagsvejr, men i aften og nat bliver det rigtig koldt, og det kan føre til isslag søndag morgen.
DMI har derfor lørdag udsendt et varsel om isslag gældende for alle de ti østjyske kommuner.
Læs også
DMI varsler om isslag i perioden 03.00 til 08.00 søndag morgen. DMI kalder det selv for let isslag.
- Det skal forstås som, at det er kortvarigt, og at der ikke kommer store mængder nedbør, siger vagthavende ved DMI Dan Nilsvall.
Læs også
Danmarks Meteorologiske Institut forventer, at der i Østjylland falder i omegnen af en til to millimeter nedbør i løbet af søndag morgen. Nedbøren kommer ind over Jylland fra en sydvestlig retning.
Isslag er underafkølet nedbør, der, når det rammer jorden eller andre overflader, fryser til is.