Fanget i ny skattelov

Skanderborgenser skal betale en halv million kroner i skat af en aktiegevinst på 0 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skattesmækket skyldes, at Laurids Iversen bliver ramt af skatteminister Kristian Jensens (V) nye lov, som beskatter fiktive gevinster.

Fra 2002 til 2005 investerede Laurids Iversen fire mio. kroner i aktier til en gennemsnitskurs på 250. Med udgangen af 2008 var de faldet til en gennemsnitskurs på 127, og det gav ham et tab på 1.970.000 kroner.

Den nye lov blev vedtaget i februar i år. Den betyder, at Laurids Iversen fra årsskiftet skal betale skat i takt med at hans aktier stiger fra kurs 127. Når aktierne engang er tilbage i kurs 250, som han gav for dem, vil han have betalt 492.500 kroner i skat. Til den tid er hans samlede gevinst 0 kr.

- Jeg har svært ved at se, at vi lever i et retssamfund, når politikere laver sådan en lov. Det gør mig rasende, siger Laurids Iversen til Jyllands-Posten.

Se mere i mandagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her