Forrygende sommervejr: Op til 27 graders varme
Allerede fra morgenstunden bliver fredag flot og solrig
De næste par dage bliver vejret sommerligt.
Fredag begynder med flot og solrigt vejr. Vinden aftager i løbet af dagen, og Østjylland ligger rigtig godt for nordvestenvinden.
Så det bliver i Østjylland, at vi kommer til at opleve noget af det varmeste vejr i landet overhovedet med temperaturer på 22-23 grader.
Kun ude ved kysterne bliver det lidt køligere. Lørdag fortsætter det gode vejr, hvor der lokalt kan blive op til 27 grader.
Søndag bliver der op til 25 grader, men i løbet af eftermiddagen kommer der regn. Herefter stopper det varme sommervejr.
I videoen øverst i artiklen kan du se den østjyske vejrudsigt for de kommende fem døgn.