Håndværksrådet: Gratis er tit for godt til at være sandt

Hvis man bliver lovet noget, der er for godt til at være sandt, er det ofte ikke sandt, lyder rådet

Martin Christensen føler sig snydt. Han mener, at virksomheden Business Solution havde lovet ham en gratis hjemmeside, men i stedet hænger han nu på en regning, som han ikke kan bevise er uretmæssig.

Og der er al mulig grund til at fare med lempe, når man hører om tilbud, der umiddelbart virker ekstraordinært tillokkende. 

- Det giver mindelser til 00’erne, hvor vi havde annoncehajerne, der lagde ud med, at det var gratis, og til sidst endte det med at koste virksomhederne store summer, som de hang på og blev tvunget til at betale, fordi de ikke kunne bevise, at de blev lovet gratis perioder, siger Jeppe Rosenmejer, der er jurist chefkonsulent hos Håndværksrådet, der varetager små og mellemstore virksomheders interesser.

- Man skal passe på, for hvis noget er for godt til at være sandt, er det ikke sandt. Du har ingen fortrydelsesret som virksomhed, så man er ikke stillet som forbrugerne, så når du har sat din underskrift på noget, så binder det, siger han videre.

Derfor er rådet klart til Martin Christensen og andre, der lurer på en lukrativ aftale. 

- Man skal tage sig den tid, det tager, at læse kontrakten igennem i ro og mag – også det med småt. Og så skal man sørge for at have en kopi af kontrakten, siger han.

Og hvis man føler sig snydt, kan der være mening i at søge nogle, der måske føler sig snydt af samme firma.

- Enkeltvis ligner det en virksomhed, der har dummet sig, men ved at samle sagerne kan man vise, at det er led i en mere systematisk markedsføring, siger Jeppe Rosenmejer.

Se hele interviewet øverst i artiklen. 

mundbind søren brostrøm

Her er Sundhedsstyrelsens dokumentation for, at mundbind virker

Retten i Aarhus byretten

Sten og fyrværkeri: Betjente angrebet af gruppe i Brabrand

Knust rude

Stenkaster knuser ruder i ly af natten: Politiet efterlyser vidner

biograf

Biografer får en hjælpende hånd - men ikke den rigtige

politibil

Mand fundet død efter brand

Ole Bjerg Jørgensen

Oles bodega stadig til salg – nu giver han endnu mere rabat