Kuffert udløste bombealarm
Frygt for at der skulle sprænge en bombe, fik Århus Politi til at afspærre et område midt i byen.
13. jan 2006, kl. 15:51
Mere end 30 dage gammel
Frygt for at der skulle sprænge en bombe, fik fredag eftermiddag Århus Politi til at afspærre et område på Marselisborg Allé.
Frygten skyldtes en efterladt kuffert, og beboerne i de omkringliggende lejligheder fik derfor forbud mod at forlade deres opgange.
Kufferten viste sig dog at være tom. Den var formentlig stillet ned på gaden som storskrald.