Løb med udstoppede dyr
Politiet beder nu om hjælp efter et større indbrud hos en konservator ved Hammel.
En eller flere gerningsmænd begik i dag indbrud hos en konservator bosat udenfor Hammel.
Og udbyttet kan vise sig at være ret udbytterig. Ved indbruddet blev der stjålet flere udstoppede dyr, men vigtigst af alt nogle såkaldte certifikater. De er nødvendige, hvis dyrene på lovlig vis skal kunne sælges videre.
Det er i dag et krav at folk som køber udstoppede dyr samtidig kan vise, at de har certifikat på at dyret stammer fra en ægte konservator. Hermed har tyven eller tyvene sikret sig, at de nemt kan vidersælge de mange udstoppede dyr.
Østjyllands Politi i Randers er interesserede i alle henvendelser i sagen om tyveriet af de udstoppede dyr. Politiet i Randers kan kontaktes på telefon nr.: 8710-1448