Mange får eftergivet p-bøder
Det kan betale sig at klage over parkeringsbøder. Næsten hver tredje århusianer, der sender en skriftlig klage, får medhold.
31. jan 2007, kl. 08:28
Mere end 30 dage gammel
Offentlige og private parkeringsselskaber scorer millioner og atter millioner på parkeringsbøder. Men du kan snyde dem for en del af gevinsten ved at sende en klage, skriver morgenavisen dato.
Næsten hver tredje af dem, der tager sig sammen til at sende en skriftlig klage til de offentlige parkeringsselskaber i Århus, ender med at få eftergivet de ærgerlige 510 kroner.
Men mens det godt kan betale sig at ofre et frimærke og en kuvert på en klage over parkeringsbøden til de offentlige selskaber, forholder det sig ganske anderledes hos de private selskaber. Her er det under to procent, der får medhold i deres klage.