Narkosag i sidste fase
Den store sag om indsmugling af narko kan ende med frifindelse af tre århusianere.
Der falder formentlig dom i sagen om indsmugling af 250.000 ecstasy-piller i dag,
På anklagebænken sidder tre århusianske mænd, som alle nægter sig skyldige og har undladt at udtale sig under hele retssagen.
Forsvarerne har krævet de tre tiltalte mænd frifundet, og det kan meget vel være det, der kommer til at ske i Retten i Århus.
For anklageren har haft store vanskeligheder med at fremføre beviser mod de tre mænd fra det århusianske jetset.
Meget af bevisbyrden skulle komme fra amerikanske vidner, men flere domstole allerede nægtet anklageren at bruge vidneudsagnene fra disse amerikanere.
Men forsvarsadvokaterne tror ikke, at anklagemyndigheden accepterer en eventuel frifindelse.
- De har postet rigtig mange ressourcer i sagen, så der er efter min opfattelse slet ingen tvivl om, at man vil anke den her sag meget hurtigt for at få den prøvet ved landsretten. Man kan ikke sidde så stort et nederlag overhørigt, det tror jeg ikke på, siger forsvarer Michael Juel Eriksen.