Østjyske kommuner vil lade ansatte bestemme arbejdstid

Flere kommuner følger Københavns eksempel og skal nu stemme om fleksibel arbejdstid for de offentligt ansatte

Det startede som et pilotprojekt i Københavns Kommune, hvor ansatte siden 2016 har kunne forhandle om deres arbejdstid og dermed arbejde på andre måder end de gængse 37 timer om ugen.

Og nu har flere kommuner ladet sig inspirere af eksemplet.

Aarhus, Vejle, Silkeborg, Høje Taastrup og Kolding er blandt de kommuner, der nu skal tage stilling til fleksibel arbejdstid. Det skriver Berlingske. 

Rundt om i landet har lokalpolitikere fra SF stillet forslaget i minimum 17 kommuner. I Slagelse kommer forslaget fra Liberal Alliances byrådsmedlem Villum Christensen. Ifølge ham er der allerede et flertal.

- Hvis vi kan komme væk fra tankegangen om, at vi skal arbejde et bestemt antal timer, så lad os komme væk fra de gamle forestillinger. Det tyder på, at der sker noget i de her forstenede systemer, siger han til Berlingske.

Vil gøre det offentlige attraktivt
Og fleksibilitet er efterspurgt hele landet over af både unge og familiefædre og -mødre, mener SFs formand i Vejle, Allan Pedersen.

Han peger på, at den fleksible arbejdstid vil gøre offentlige arbejdspladser attraktive igen og tiltrække flere hænder.

Men hos Kommunernes Landsforening (KL) ser formanden for KL's løn og personaleudvalg, Michael Ziegler, ikke lige så positivt på forslaget. Han mener, at der er flere udfordringer forbundet med fleksibel arbejdstid.

- Kommunerne vil stadig være afhængige af, at deres samlede økonomi går op, siger han og peger samtidig på vagtplanlægning som en udfordring.

- Det går ikke, at fru Hansen på plejehjemmet først kommer op klokken 10, fordi nogen har fleksibel arbejdstid. Det er hensyn, der skal bøje sig mod hinanden, siger han til Berlingske.

Står det til SF, er det ikke kun de kommunale medarbejdere, som skal have fleksible arbejdstider. Ifølge partiet skal det også gælde de statslige ansatte.

Og det forslag er minister for offentlig innovation, Sophie Løhde (V), ikke afvisende over for.

regionshospital Regionshospitalet Silkeborg sygehus hospital

Ny udmelding: Der er ikke sket brist i patientsikkerheden på Silkeborg Sygehus

corona test podning

Mange danskere skammer sig over at få corona - 19-årig følte sig som 'et monster'

COVID-19 LIVE
Mundbind

Fejl hindrer folk i at se deres coronasvar på sundhed.dk

havbrug

Ny udvikling i sag om millionsvindel: Miljøordfører vil have bedre kontrol med havbrug

def_thumb,50_percent

Nu hiver de skorstenen op af havnen

Udestue

Flemming har været coronasmittet og isoleret fra familien i fem uger