Politiet: Det skal ligne at du er hjemme
Brug lidt ekstra strøm her i juledagene for at undgå indbrud, lyder politiets opfordring
Tænk dig gerne om en ekstra gang, inden du forlader hjemmet i dag og kører mod julemiddag hos familien.
For juletyvene lurer, og de skal have så svære arbejdsbetingelser som muligt.
- Det er rigtig vigtigt, at det ser ud som om, der er nogen hjemme - og at det ser ud på den måde, det plejer at se ud, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Politiet fik travlt: 29 indbrud onsdag
Det betyder også, at man måske skal have fjernsynet til at køre eller lade en stuelampe brænde, men sådan må det være.
- Hvis der skal bruges lidt ekstra strøm i de her dage for at få det til at se ud som om, at alt er, som det plejer, så er det sådan, man skal gøre, siger vagtchefen.
Andre gode råd er at benytte såkaldte tænd og sluk-ure eller lave en aftale med naboen om, at han parkerer sin bil i din indkørsel eller lignende.