Politikere på rundtur
Politikere fra den kommende Norddjurs Kommune skal se nærmere på lokale amtsinstitutioner.
16. jan 2006, kl. 15:06
Mere end 30 dage gammel
Om mindre end et år er Århus Amt nedlagt, og de amtslige institutioner overgår dermed til staten, kommunerne eller den nye Region Midtjylland
Derfor tager politikerne fra den kommende Norddjurs Kommune i dag på rundtur til de forskellige amtsinstitut- ioner i området.
Her skal politikerne forsøge at danne sig et indtryk af, om Norddjurs Kommune er i stand til at stå for institutionernes drift, eller om de alternativt bør lægges ind under staten.
I løbet af dagens busrundtur skal politikerne besøge en institution for unge med fysiske eller psykiske handicap i Fjellerup og et hjem for hjerneskadede i Glesborg.