Randers FC sælger angriber

Søren Ulrik Vestergaard skifter fra Randers FC til Viborg FF, der har sikret sig en tre-årig aftale med angriberen.

Randers FCs angriber Søren Ulrik Vestergaard har i forårssæsonen været udlejet til Viborg FF, og det samarbejde har tilsyneladende været yderst positivt, for klubben har valgt at udnytte en option i lejeaftalen, hvorved de har sikret sig Søren Ulrik Vestergaard på en tre-årig aftale.

- Vi har været meget glade for Søren, som er en særdeles behagelig og god fyr, der helt klart har potentialet til at udvikle sig. Og det vil alt andet lige bedre kunne lade sig gøre i en klub, hvor han har mere eller mindre garanti for at opnå spilletid, frem for udsigten til en bænkplads i Randers FC. Samtidig har vi fået en favorabel pris for Søren Ulrik Vestergaard ved indfrielse af optionen, siger Randers FCs direktør Jacob Nielsen om klubskiftet.

Den 21-årige hovedperson kom til Randers FC sidste år ser tilbage på opholdet i det østjyske med gode minder og glæder sig til de nye udfordringer.

- Jeg har været fint tilfreds med min tid i Randers FC. Selv om jeg ikke fik mit gennembrud her har jeg været tilfreds, jeg er blevet godt behandlet. Nu får jeg chancen i Viborg og det tror jeg alt andet lige vil være bedre for mig. Jeg håber på det bedste for Randers FC og ønsker klubben held og lykke fremover, siger Søren Ulrik Vestergaard.

magnus og mogens greve karlby corona

Coronaprover.dk ramt af teknisk fejl: Far og søn endt i blindgyde

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

corona

745 nye coronasmittede: - Smittekurven peger fortsat op

Frank Herskjær

Frank fra Silkeborg er efterlyst i hele EU som sexforbryder

img_4960.jpg

Voldsomt sammenstød ved Randers

Feriepenge

Flere feriepenge på vej? Partier er splittet