Røveri mod Spar-købmand i Søften
Klokken 18 begik en 20-25 årig mand væbnet røveri mod en købmand i Søften nord for Århus. Manden efterlyses af politiet
Omkring klokken 18 i dag begik en ung mand væbnet røveri mod købmandsforretningen Spar i Søften nord for Århus.
Den 20-25 årig mand truede ekspedienten med en kniv og fik udleveret 2000 kroner i sedler. Manden kørte fra gerningsstedet i en mørkegrå Mazda 323 med registreringsnummeret UL 38976.
Manden er omkring 180 centimeter høj, spinkel af bygning og havde en sort elefanthue over hovedet. Desuden havde manden en sort rullekravetrøje på og sorte joggingbukser med en hvid stribe. Bilen med den bevæbnede røver er sidst set ved Ringvejen i Århus ved Viborgvej.
Vidner, der har set røveren eller den mørkegrå Mazda 323, bedes kontakte Århus Politi på: 87311448.