Solen vil skinne: Men blæst gør onsdagen kold
Selvom vi kommer til at se masser af sol onsdag, vil det være koldt at befinde sig udendørs
Solen vil skinne over Østjylland onsdag. Men det bliver også en blæsende dag med 9 sekundmeters vind fra nordøst.
Derfor kan det godt føles som frost på huden, når man træder ud af døren. Temperaturen er omkring tre grader fra morgenstunden.
I løbet af dagen vil temperaturen vil komme op på 10-11 grader, men stadig føles en smule køligere.
Læs også
Solen bliver heldigvis hængende de kommende døgn. Temperaturen kommer til at være omkring 11-12 grader torsdag, men stadig også kølige morgener.
Fredag og lørdag vil der falde regn i løbet af dagen, men til gengæld lægger vinden sig, og det lunere vejr vender tilbage.
Se vejrudsigten for onsdag i videoen øverst i artiklen.