Spilfri ludoman glæder sig over id-krav - men der er stadig langt i mål

Fra næste år skal man vise et spilkort, hvis man vil spille i kiosker og supermarkeder hos Danske Spil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Marcus Mossalski fra Randers begyndte at spille som 15-årig og har været i behandling for massiv spilafhængighed. I dag er han spilfri ludoman.

I fremtiden vil man skulle fremvise et spilkort med sit id, når man oddser hos Danske Spil i en kiosk eller et supermarked.

Det skal dæmme op for, at spilleselskabet bliver brugt til hvidvask, samtidig med at det skal hjælpe til, at unge under 18 år ikke kan spille.

På TV2 ØSTJYLLAND har vi tidligere fortalt om handelsskoleeleven Marcus Mossalski Nielsen fra Randers, der begyndte at spille som 15-årig.

Han glæder sig over tiltaget fra spiludbyderen.

- Jeg er rigtig glad for, at Danske Spil tager mere ansvar, end de tidligere har gjort, siger Marcus Mossalski Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Marcus Mossalski Nielsen mener, at der stadig er langt i mål med at forebygge ludomani.

Han ser dog gerne, at der også kommer ny lovgivning for spilreklamer.

- Jeg synes stadig, der er langt i mål. Der er stadig ikke kommet lovgivning, der sætter en stopper for spilreklamerne, siger Marcus Mossalski Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

VIDEO: I forhold til spil er der meget stor forskel på at være 15 år eller 18 år, lyder det fra leder af Forskningsklinikken for Ludomani Thomas Marcussen. 

Skal ikke vises ved lotterispil

Man vil dog stadig ikke skulle fremvise spilkortet, når man spiller Lotto eller andre lotterispil, da den type spil ikke bliver kædet sammen med hverken ludomani eller hvidvask.

Den tekniske løsning til spilkortet er ikke på plads endnu, men det vil både blive fysisk og digitalt - for eksempel via en app.

Hvis det nye spilkort stadig ikke viser sig at forhindre mindreårige i at spille, har Marcus Mossalski Nielsen et bud på en mere omfattende løsning.

VIDEO: 19-årige Marcus Mossalski Nielsen har mistet 122.000 kroner på spil. Han er bekymret for de mange børn og unge, der eksponeres for et utal af betting-reklamer.

- Hvis man nu skulle tjekke ind med NemID hver gang man spiller i en kiosk, så sikrer vi, at man ikke kan spille, når man er under 18. Men vi beskytter også folk som mig, der har meldt sig ind i RUFUS, som så ikke kan spille, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Danske Spil vurderer, at spilkortet vil koste dem et betydeligt trecifret millionbeløb i omsætning på den korte bane.

Regeringen vil indføre id-krav til alle spiludbydere

Der er en række andre spilselskaber end Danske Spil, som sælger spil i fysiske butikker, blandt andet Cashpoint, Bet25 og Stanleybet.

Efter at Danske Spil har offentliggjort, at selskabet fra næste år indfører spilkortet, vil skatteminister Morten Bødskov (S) have indført tiltaget ved alle andre spiludbydere.

- Det er vigtigt for mig, at branchen selv tager ansvar for at løse problemerne, og det gør Danske Spil nu med kravet om spilkortet, siger skatteministeren.

VIDEO: 15-årige Mikkel Hansen kunne som muldvarp for TV2 ØSTJYLLAND spille i otte ud af ti østjyske kiosker. Kun i to kiosker bad ekspedienten om at se ID-kort eller spurgte, hvor gammel han var.

Morten Bødskov fortæller, at han i starten af næste år vil indkalde til forhandlinger i Folketinget om at brede spilkortet til alle spiludbydere i Danmark, der sælger spil i kiosk eller supermarkeder.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her