Stregspiller bliver i SK Aarhus
Håndboldklubben SK Aarhus har forlænget aftalen med den rutinerede stregspiller Karina Bjørn.
6. feb 2007, kl. 08:29
Mere end 30 dage gammel
Toms Liga-klubben SK Århus har sikret sig en ny underskrift fra rutinerede stregspiller Karina Bjørn, som tager endnu en sæson i klubben.
Samtidig har klubben forlænget aftalen med playmaker Camilla Transel i yderligere tre sæsoner.
Sidstnævnte har været ude i denne sæson med en korsbåndsskade men er godt på vej tilbage. /ritzau/