Tyk ordrebog hos Vestas

Den østjyske vindmøllegigant Vestas får masser af lave de kommende år, viser selskabets regnskab for andet kvartal

De kommer ikke til at mangle noget at lave på Vestas-fabrikkerne de kommende år.

Det viser regnskabet for andet kvartal, hvor der indgik ordrer på vindmøller med en samlet kapacitet på 3018 megawatt.

Dermed ligger der vindmøller for 8,1 milliarder euro og venter på at blive sat i produktion.

Lægger man indgåede serviceaftaler for 8,8 milliarder euro oveni, har selskabet udsigt til en indtjening på 16,9 milliarder euro, og det er aldrig set højere.

- Ordreindgangen har i særdeleshed været stærk, og med en samlet ordrebeholdning på 16,9 milliarder euro er vi godt positioneret til fremtiden.

Se: Stor amerikansk ordre til Vestas

- Jeg er meget tilfreds med den performance, vores medarbejdere over hele verden har leveret, og som sikrer Vestas' førerposition på vindenergimarkedet, siger selskabets administrerende direktør, Anders Runevad, i en pressemeddelelse.

I andet kvartal omsatte Vestas for 1749 millioner euro, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til samme periode sidste år.

Det er direktøren også rigtigt god tilfreds med, ligesom de øvrige tal i regnskabet.

- Vestas er fortsat med den vellykkede eksekvering af vores strategi i andet kvartal af 2015 og har leveret et stærkt resultat på vores finansielle og operationelle nøgleparametre, siger han.

Selskabet forventer en omsætning på minimum 7,5 milliarder euro i år og en overskudsgrad på 8,5 procent.

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise

YouTuber som SOSU-assistent - Rasmus Brohave er SOSU-assistent for en dag

Kendt YouTuber skal få flere til at vælge SOSU-uddannelserne

Gudenaadalens Efterskole - Coronaudbrud

Stort smitteudbrud på østjysk efterskole: Flere elever i kø til coronatest

coronatest podning corona covid-19 visir

Basket-trup hårdt ramt af smitte

ny færgerute halmstad sverige grenaa stena line norddjurs

Færgefart i coronatid: Ny færgerute går langt bedre end forventet

Hot spot aarhus

Østjyllands Politi nedlægger hotspots