Tyv klatrede op ad nedløbsrør
En indbrudstyv skaffede sig adgang til en lejlighed ved at klatre op ad et nedløbsrør og bryde en altandør op.
31. jan 2006, kl. 09:10
Mere end 30 dage gammel
På Louisevej i Brabrand blev en indbrudstyv mandag aften overrasket af beboeren i en lejlighed.
Indbrudstyven var klatret op til 1. sal ad et nedløbsrør og havde brudt en altandør op. Mens han ledte efter noget at stjæle, kom beboeren hjem, og indbrudstyven stak af.
Tyvenbeskrives som en mørklødet mand på cirka 30 år. Han er mellem 170 og 175 cm høj og var iført en lysebrun jakke.