Video: Ugens Skulderklap
Go' Aften Østjylland uddeler roser
Østjylland er fyldt med ildsjæle, der fortjener en anerkendelse. Derfor uddeler Go' Aften Østjylland fra i dag et ugentligt skulderklap til en østjyde, der yder en særlig indsats.
Vinderen bliver fundet af de to debattører i Markante Meninger. Torsdag står valget mellem tre personer, der hver især har sat deres aftryk på deres lokalsamfund.
Den første kandidat er arrangøren af den 19. udgave af Mosten Raceday, Hans Jørgen Hitz fra Allingåbro. Han skal have ugens skulderklap for at gøre en lille plet i udkantsdanmark berømt blandt 1000-vis af motorsports-entusiaster fra hele verden.
Kandidat nr. to er Henrik Müller, der er formand for Hylke Skoles støtteforening. Henrik står i spidsen for et initiativ der skal skaffe penge til istandsættelse af den gamle landsby-skole. Uden skole - ingen landsby, mener Henrik og de andre forældre, der kæmper for et levende lokalsamfund.
Tredje kandidat hedder Ove Hansen, men det kunne ligeså godt være alle de andre frivillige hjælpere i den nye lektieklub for eleverne på Ørum Skole. Formålet med klubben, der er åben for alle en gang om ugen, er at hjælpe børn med forældre, der heller ikke kan finde ud af fx engelsk eller matematik.
Se hvem af de tre østjyder der får ugens skulderklap i Markante Meninger torsdag aften kl. 18.30, 20.30 og 23.00. Du kan også se udsendelsen øverst på denne side.