Vil sænke ny motorvej
Vejdirektoratet vil mindske generne ved ny motorvej igennem Silkeborg. En stor del af støjen kan undgås, hvis motorvejen sænkes.
Den kommende motorvej igennem Silkeborg bliver muligvis ikke så generende, som lokale beboere havde frygtet.
I samarbejde med Silkeborg Kommune er Vejdirektoratet netop nu ved at fastlægge den endelige linjeføring og udformning af motorvejen.
Vejdirektoratet undesøger blandt andet mulighederne for at sænke motorvejen halvanden meter på hele strækningen igennem byen. Det vil minimere de direkte støjgener og kan formentlig lade sig gøre næsten uden at komme i konflikt med grundvandet.
Foruden muligheden for at sænke motorvejen arbejdes der også med planer om at overdække motorvejsstrækningen ud for Gødvad Bakke.
- Det er nogle af de spændende og fremadrettede ting, som arbejdsgruppen fokuserer på netop nu. Det glæder mig utroligt meget, at vi er i så god og lydhør en dialog, fastslår Silkeborgs borgmester, Jens Erik Jørgensen (K), i en pressemeddelelse.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.