Wii for de ældre
En gruppe ældre i Randers fik sig tirsdag en elektronisk overraskelse: De fik mulighed for at prøve kræfter med spilkonsollon Nintendo Wii.
De ældre på aktivitetscenteret i Kollektivhuset blev introduceret til spilkonsollen i forbindelse med en temaformiddag om faldulykker.
Hvert år bliver flere end 25.000 ældre indlagt på skadestuen på grund af faldulykker. Det kan det elektroniske sportsspil være med til at forebygge.
Nintendo Wii forbedrer nemlig de ældres balance-evne, udholdenhed, styrke og kondition.
85-årige Hartvig Dusgaard fik i dag fornøjelsen af at afprøve sine bowling-færdigheder med en spillekonsol i stedet for en kugle.
- Det er ikke nymodens. Jeg synes faktisk det var interessant at prøve det, for nu har jeg set så mange gange i fjernsynet, når folk spiller tennis og bowling. Jeg har tit tænkt, at det kunne være, jeg skulle tage mig tid til den hobby, siger Hartvig Dusgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere i tirsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.