Cykelstjerne tilbage i skole
Har trofæ fra Paris-Roubaix med i tasken
Den 18-årige cykelrytter fra Randers har vundet juniornes udgave af et af de mest legendariske cykelløb i verden.
I dag var stortalentet så tilbage i 2.y på Randers Statsskole, hvor Mads Würtz Schmidt plejer at være, når han ikke cykler. Men i dag havde han dog andet end skolebøger i tasken - han havde også sit trofæ med i skole. En guldbelagt brosten:
- Vi har ikke så mange timer, hvor vi skulle bruge bøger i dag, så jeg har lige lidt kemisager med og så var der lige en tung brosten også, fortæller den unge rytter til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det er kæmpestort. Det kan ikke beskrives. Som cykelrytter er det en helt speciel følelse at køre på de brosten dernede og det er et løb, hvor alle de store har kørt, siger han.
Søndag kunne den unge rytter køre alene over målstregen og løfte armene efter knap 260 kilometer på landevejen i det nordlige Frankrig. Cykelløbet er i den grad også berygtet for de mange brosten på ruten.
Se mere om det unge talent i TV 2 | ØSTJYLLAND klokken 19:30.