Fængslet for afpresning
22-årig fra Låsby varetægtsfængslet i fire uger
23. mar 2012, kl. 15:34
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi fremstillede fredag en 22-årig mand fra Låsby i grundlovsforhør i Retten i Randers.
Han er sigtet for afpresning fra maj 2011 til marts 2012. Her har han ifølge politiet truet en 21-årig mand fra Hammel til at betale et ikke ubetydeligt kontantbeløb.
Politiet har ingen kommentarer til sagen af hensyn til den videre efterforskning, men understreger at den ikke har relation til bande- eller rockermiljøet.
Den 22-årige kærede afgørelsen.