Flere millioner til nyt naturområde
Et tidligere militærområde i Randers får et stort løft
Naturelskere i Randers kan godt begynde at glæde sig til et nyt udflugtsmål.
A.P. Møller-fonden har givet tilsagn om økonomisk støtte på 2,7 mio. kroner til etableringen af 'Myretuen' på Nordre Fælled.
'Myretuen' bliver et af Danmarks første bynaturrum. Et bynaturrum er en indgangsportal mellem byen og naturen.
Læs også
- Det er et modelprojekt for et helt nyt fænomen. Så naturelskere i og omkring Randers får et af landets første bynaturrum. Det kommer til at ligge i baghaven af nogle af vores største almene boligområder i Randers, Louise Hou Kragh, sekretariatsleder Bysekretariatet.
- Det er med til at give beboere i nærområdet nogle nye muligheder. Derudover er det også for skoler og institutioner. Vi har valgt, at det skal hedde 'Myretuen', fordi der er mange sjove ting om myrer, siger Louise Hou Kragh.
Læs også
Det er meningen, at byggeriet 'Myretuen' på det tidligere militærområde skal danne bro mellem byen og naturen.
'Myretuen' bliver et ubemandet mødested med information og læring. Byggeriet går i gang omkring årsskiftet og forventes at være færdig i løbet af et år. I alt er der samlet 4,5 mio. kroner ind til projektet.