12-årig Emily er en af få: Pistolen giver hende indre ro
At skyde med pistol hjælper 12-årige Emily fra Assentoft med at fokusere. Og forskningen bekræfter; skydning kan hjælpe børn med koncentrationsbesvær.
Børnehænder griber om en pistol. Der lyder en stille summen fra ventilationen. 12-årige Emily har kun øje for én ting: målskiven. En, to, tre skud. Fire. Bang. Hun lader. Og så gør hun det igen: En, to, tre, fire og fem.
Der er ro, kontrol og fokus, når 12-årige Emily går til pistolskydning i Assentoft.
- Jeg tænker kun på, at jeg skal skyde, og jeg skal tage mig god tid og gøre mig umage, siger Emily Bjerregaard Nielsen.
Hun er en af de få piger, der går til pistolskydning. Siden hun begyndte til det med sin far for et par år siden i Assentoft Skytteforening, har hun stort set været den eneste.
Men som hendes far, Michael Nielsen, siger:
- Hun er pissedygtig!
Og hun har da også gæstet danmarksmesterskabet i pistolskydning. Men det vigtigste, Emily vinder ved at gå til pistolskydning, har intet med konkurrencer eller præmier at gøre.
Usædvanlig børnesport
Det ikke bare lyder anderledes, at en 12-årig pige går til pistolskydning. Det er det ifølge DGI også. For det er typisk drenge og mænd, der går til det, og riffelskydning er langt mere populært.
Emily begyndte til pistolskydning for to år siden, fordi hendes far inviterede hende til det. Hun gik ikke til nogen fritidsaktiviteter, og faren havde hørt i skytteforeningen, at det kunne hjælpe på børns koncentration. Og hvor de fleste børn nemt kan miste fokus, er det mere markant med Emily, hvis far mistænker, at hun kan have autisme, ADHD eller andet, der gør, at fokus alt, alt for hurtigt forsvinder.
- Hun kan være ret flyvsk. Du kan have øjenkontakt med hende og fortælle hende noget for bagefter at finde ud af, at hun slet ikke lyttede efter, siger Michael Nielsen.
Som hun selv siger:
- Jeg bliver distraheret. For eksempel når jeg skal i seng om aftenen, kan jeg godt gå lidt i stå. Så kommer der tanker om dagen i dag, hvad jeg skal i morgen eller bare tanker om, at jeg bør koncentrere mig. Men det er bare svært, og hvis jeg for eksempel skal rydde op på mit værelse, kan jeg godt bare ende med at sidde og kigge ud i luften.
I få sekunder – måske bare ét - sker det også under interviewet. Hun zoner ud. Men Emily opdager det ikke.
- Jeg ved ikke. Måske en lille smule, siger Emily Bjerregaard Nielsen.
Hun opdager det ikke altid selv.
Bang – det virker
Med høreværn, der lukker verden ude, klare instrukser og kun en ting at se på – målskiven - er Emily forandret. Ingen hoppende gang, uro i kroppen eller ord. Bang.
- Det jeg godt kan lide er, at jeg kan være i min egen boble, og jeg behøver ikke fokusere på andre ting, siger Emily Bjerregaard Nielsen.
Og pistolskydning hjælper hende også, når hun har forladt skytteforeningen.
- Det er en pause fra at socialisere, og når jeg så er færdig med at skyde, er jeg klar til at komme ud i verden igen, siger hun.
Emily kan tage sin boble med sig ud i verden.
- Jeg går ikke lige så meget i stå længere, og hvis jeg gør, tænker jeg: ”Hov Emily, du skal blive færdig.”
Og hvad familien ikke vidste på forhånd er, at der faktisk er forskning, der bekræfter, at børn med koncentrationsbesvær har glæde af at gå til skydning.
Skytteforeningerne så det først
Det er 40 år siden - i 1990'erne - at skytteforeninger, børn, pædagoger og forældre begyndte at bide mærke i, at børn med koncentrationsbesvær havde gavn af at gå til skydning.
I 2012 blev det anledningen til, at lektor Annegrete Månsson lavede et pilotprojekt for DGI og senere en ph.d. med samme konklusion:
- Skydeidræt er en koncentrationsidræt, hvor man helt automatisk arbejder med sin koncentration. For at kunne ramme plet på skiven kræver det ro og balance i krop og sind, siger Annegrete Månsson, der er ekstern lektor på Institut for psykologi på Syddansk Universitet.
Hendes studier viste, at børnene i høj grad mærkede effekt, når de gik til skydeidræt i skoletiden.
- Børnene gav også selv udtryk for, at de lærte at bruge den dybe vejrtrækning til skydning - og den også hjalp dem i skolen, når de for eksempel kunne løse matematikopgaver.
Skud for trivsel
Annegrete Månssons ph.d.-afhandling omhandler børn, der gik til riffelskydning i skoletiden og havde ADHD eller udtalte ADHD-lignende symptomer.
Ph.d.-afhandlingen består af to studier:
Først et kvantitativt studie med 128 børn – hvoraf 64 børn udgjorde kontrolgruppen. En computertest viste, at skydning havde en positiv effekt på børnenes opmærksomhed. Ligeledes vurderede familierne generelt en mærkbar ændring.
Derudover foretog Annegrete Månsson et kvalitativt studie med interviews af seks børn og deres skolelærer, forældre og skytteinstruktører.
I dag finansierer Trygfonden projektet Skud for trivsel, hvor børn med ADHD og lignende udfordringer går til skydning i skytteforeninger i skoletiden.
Ifølge Annegrete Månsson kan det for mange børn med koncentrationsbesvær også være en fordel at bruge høreværn - og til skydning skiller man sig jo ikke ud med et høreværn på. Ligesom brug af skydejakker også giver en vis tyngde, der kan give ro i kroppen.
- Skydeidrætten har hele pakken. Den giver de bedste forudsætninger for at kunne koncentrere sig: Et stressfrit miljø, ro, struktur og tydelighed fra den voksne, der altid er tæt på barnet, siger Annegrete Månsson.
Skudsikker effekt på Emily
Emilys far, Michael Nielsen, glæder sig, da han får fortalt, at der faktisk er forskning, der viser, at skydningen har effekt.
- Det er fantastisk, siger han.
I dag bakser familien stadig lidt med, at Emilys fokus kan fordufte.
- Men hun har fået en bedre forståelse for, hvad jeg mener, hvis jeg siger, at hun er gået i stå, og hun skal træde ind i sin boble, siger Michael Nielsen.
Og for det meste rammer far og datter plet - både på skydebanen og derhjemme.