Fuld bilist endte på taget
38-årig kørte galt på motorvejen
28. mar 2014, kl. 19:13
Mere end 30 dage gammel
En 38-årig mand er blevet sigtet for spirituskørsel, efter at han kørte galt på motorvejen ved Randers.
Ifølge Østjyllands Politi mistede den 38-årige mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende ad E45 sydvest for byen.
På et tidspunkt kom flere af hjulene ud i midterrabatten, hvorefter bilen kom i slinger. Få sekunder efter sluttede turen brat, da bilen havnede på taget.
Efter uheldet kunne en politipatrulje konstatere, at manden havde drukket alkohol, inden han satte sig bag rattet. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel.
Uheldet skete torsdag.