Glæde over droppede mundbind: - Så kan man jo se dem smile
Der var stor tilfredshed med, at mundbindet er fortid i store dele af samfundet, da TV2 ØSTJYLLAND mandag mødte silkeborgensere.
Mandag kunne mundbindet smides i store dele af samfundet som følge af den seneste genåbning.
Det gjorde mange brug af, da TV2 ØSTJYLLAND mødte borgere foran SuperBrugsen i Silkeborg.
Heriblandt pensionist Dora Heinze:
- Jeg synes, det er rigtig dejligt! Men det er bedst for de ansatte, for de har jo skullet gå med dem hele dagen. Jeg har jo kun haft det på, når jeg skulle ind og ud.
Der er mange ting, hun ikke kommer til at savne ved mundbindene:
- Brillerne dugger, man sveder og bliver forpustet, så der er mange gode grunde til, at det er dejligt, at det ikke er der mere.
Se flere interviews i videoen ovenfor