Kvinde fundet i god behold
50-årig forsvandt, mens hun var indlagt
4. okt 2012, kl. 16:36
Mere end 30 dage gammel
En 50-årig kvinde, der onsdag forsvandt fra Regionshospitalet i Randers, er fundet i god behold i Ebeltoft.
Ifølge Østjyllands Politi blev hun fundet torsdag eftermiddag kort efter kl. 15.
Efterlysningen af hende er derfor aflyst.
Den 50-årige kvinde, der kommer fra Ebeltoft, er dårligt gående og under medicinsk behandling.
Et vidne mente onsdag aften at have set den forsvundne kvinde på Bækkestien ikke langt fra sygehuset, hvor hun var indlagt.