- Livet er for kort til at bekymre sig om gråt hår
Kønnet og det grålige hår passer. Men ellers er der ikke mange fordomme, der genkendes af bibliotekar.
Er bibliotekarer nogle støvede, gamle, grå damer, der render rundt og tysser på folk?
Det sætter reporter Jesper Fonvig sig for at finde ud af i denne uges udgave af 'Face din Fordom', hvor han møder folk i forskellige brancher.
Denne uges hovedperson er Dorthe Meyer Andreassen på 59 år. Hun har i flere årtier arbejdet på Randers Bibliotek, der ifølge hende har udviklet sig voldsomt, siden hun selv begyndte der i 1980'erne.
Fordom 1: Der skal være stille, folk skal højst hviske, og så går du og tysser på folk, hvis de hæver stemmen bare en lille smule.
- Nej, der skal være gang i den!
- Man behøver ikke være stille på et bibliotek, men man skal være, så alle kan være her. Det betyder, at man selvfølgelig ikke skal sidde og råbe i hjørnerne.
- Da jeg blev ansat i januar 1986, kan jeg huske, at hvis der blev lavet lidt sjov og ballade, så hyssede to damer på en. De tænkte, at hende den nyansatte altså var for larmende. Det er godt, at det siden har ændret sig. Jeg er blevet gammel, men biblioteket er blevet ungt.
Fordom 2: Du er en ældre, grå og kedelig kvinde, der bærer en brille helt nede nede på næsen.
- Jeg presser den helt op, og de sidder kun nede på næsen, hvis de ikke er stillet ordentligt ind. Jeg kender ikke ret mange bibliotekarer, der har briller nede på næsen, men selvfølgelig er der nogen.
Kan du se det billede af en bibliotekar for dig?
- Jeg kan godt se det, men det er nok ved at være nogle år, siden de har været i et almindeligt folkebibliotek. Jeg synes faktisk, vi er meget forskellige.
Du stikker lidt ud og ser ikke så grå ud.
- Jeg elsker simpelthen farver!
Ældre kvinde?
- Ja, ældre kvinde, det er lige mig. Og det grå hår er lige mig. Jeg gider simpelthen ikke farve det, det kan ikke svare sig. Livet er for kort til at bekymre sig om sit grå hår.
Fordom 3: Du elsker at læse bøger og har sikkert læst det hele.
- Oh ja, selvfølgelig. Nej, jeg har da ej. Det har jeg da ikke tid til. Vi læser det, vi har tid til i vores fritid.
Hvor hurtigt kan du læse en bog?
- Jamen jeg læser en bog om ugen. Man går jo blandt bøger hele tiden, og der lugter af bøger – eller dufter om man vil.
Hvordan dufter en bog?
- Det skal I komme med ned og se. De gamle dufter nemlig helt særligt.
(Se billedet nedenfor)
Fordom 4: Bibliotekarer er en uddøende race. Vi har dig snart ikke mere.
- Jo, jo, jo. Maskiner gør, at jeg og mine kolleger ikke får nedslidte albuer, håndled og nakke, fordi den tager rigtig mange materialer hver eneste dag.
Mange folk bruger nok heller ikke biblioteket, og på den måde dør det ud, lige som andre analoge ting gør.
- Vi er faktisk rigtig godt tilfreds med besøgs- og udlånstallene, også efter corona, så vi tror ikke på, at folk har glemt os.
Fordom 5: I synes, computere og tv er noget djævelskab.
- Det er da noget vås. Det er et godt supplement.
Men den gode, gamle bog, så kan du jo ikke lide alt det nye.
- Jo, jo, man kan sagtes kombinere det. Jeg elsker bøger, men det er så dejligt, at vi har så mange digitale muligheder for at finde information.
Hvad siger du til de fordomme, du har mødt?
- Jeg synes, det er lidt skægt, for de bliver ved med at florere og faktisk stadig er der. Det er lidt sjovt, at de kan blive ved med, for nogle af dem er gamle.
- Jeg mener ikke, at det er dårligt at have fordomme, men få dem aflivet hurtigst muligt. Det kan man kun gøre ved at komme ned på sit lokale bibliotek og se, at der altså er sket noget de sidste 10-15 år.
Næste gang skal vi besøge en vejarbejder. Hvad er din største fordom om dem?
- Stor mand, kan ikke helt få sine negle rene. To meter høj, to meter bred, det er mine fordomme.