Mand får dom for at stikke veninde ihjel

Drabet fandt sted den 7. april i år i kvindens lejlighed i Randers NV

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Billedet er taget ud for kvindens lejlighed på Mariagervej i Randers i april, da drabet fandt sted. Foto: Local Eyes

En 32-årig mand erkendte mandag ved retten i Randers at have dræbt sin veninde. Hun blev stukket 44 gange.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drabet fandt sted den 7. april i år, hvor han var på besøg hos den 25-årige kvinde i hendes lejlighed på Mariagervej i Randers NV.

- Vi havde lagt op til en dom i det niveau, da den er i overensstemmelse med andre drabssager. Derfor er vi grundlæggende tilfredse med straffen, siger anklager Jacob Gents til TV2 ØSTJYLLAND.

Betjente anholdt manden på stedet. Foto: Local Eyes

De to havde ifølge anklageren et forhold til hinanden, men uoverensstemmelser fik den 32-årige til at tage en kniv og tildele kvinden knivstik i brystet, halsen og ryggen.

I retten blev han ud over manddrab dømt for usømmelig omgang med lig, da han efter drabet slæbte liget ind i en brusekabine og tog billeder af det. Han blev også dømt for tyveri, da han stjal flere af kvindens ejendele efter drabet.

Prøvede at stikke af

Det var den 32-åriges ven, der meldte sagen til politiet. Kort efter drabet fortalte den 32-årige nemlig vennen, at han havde gjort noget dumt ved kvinden. Vennen kontaktede dagen efter politiet, som sendte en patrulje til kvindens lejlighed. I lejligheden fandt politiet liget af kvinden liggende i badekarret.

Den 32-årige var dog også vendt tilbage til lejligheden, men da han opdagede politiet, forsøgte han at flygte ud ad bagdøren. En betjent fik dog stoppet og anholdt ham.

Manden var vendt tilbage til gerningsstedet dagen efter drabet, hvor han med en kniv skar flere gange i liget og overhældte det med motorolie.

- Det ved vi, fordi det er en del af efterforskningen, siger anklager Jacob Gents.

Den 32-årige blev varetægtsfængslet dagen efter drabet, hvor han nægtede sig skyldig i drab, men i dag erkendte han så drabet og modtog dommen på 12 år.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her