Mand faldt 12 meter og fik store skader - nu åbner attraktion igen

Klatrehal genåbner efter meget voldsomt fald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Der skal være helt styr på sikkerheden i Klatreautomaten. Ejerne ved godt, at det lige nu handler om at genskabe kundernes tryghed. Foto: Klatreautomaten

Det har taget over 10 måneder, men lørdag kan Klatreautomaten i Randers atter slå dørene op, efter at en mand i december 2018 faldt 12 meter ned på grund af en fejl i Klatreautomaten udstyr.

Siden 1. december 2018, hvor uheldet fandt sted, har ejerne af Klatreautomaten, Kim Vinther og Louise Jul, fejlfundet, skiftet autosikringer og testet det nye gear for at gøre klatrehallen til et sikkert sted for kunder.

Samtlige af klatrehallens autosikringer (autobelays) er skiftet ud, oplyser medejer Louise Jul til TV2 ØSTJYLLAND.

Jeg får mén efter ulykken og vil have smerter i fødderne resten af mit liv.
Kim Frandsen, klatrer, Randers

Vil genskabe tilliden

En autobelay gør det muligt at klatre uden en sikringsmakker. Klatreren klipper sig ind i en karabin for enden af en wire, hvorefter han eller hun kan starte med at klatre op ad klatrevæggen.

Omkring 100 gæster skal lørdag eftermiddag have besøgt klatrehallen - både til at kigge, klatre og bakke op. Foto: Klatreautomaten

Klatreautomaten, der er beliggende i den nordlige del af Randers, åbnede i november 2017 og havde kun haft åbnet i lidt over et år, da ulykken indtraf.

- Lige nu er det vigtigt for os at genskabe gæsternes tillid. Vi har været bekymrede for, at vores gæster ikke ville have lyst til at komme igen, siger Louise Jul til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Det er fantastisk, at vi kan åbne igen. Den positive modtagelse, vi har fået, vidner om, at Klatreautomaten har et stort potentiale, siger Louise Jul til TV2 ØSTJYLLAND.

Flækkede brystkasse

Ifølge Louise Jul har lige omkring 100 gæster lørdag eftermiddag besøgt klatrehallen - både til at kigge, klatre og bakke op.

Uheldet i klatrehallen den 1. december 2018 involverede randrusianeren Kim Frandsen.

Louise Jul og Kim Vinther glade for at genåbne deres klatrehal. Foto: Klatreautomaten

Ved faldet på 12 meter knuste han sine hæle, tre tæer på højre fod, brækkede fire lændehvirvler i ryggen og flækkede sin brystkasse på tværs.

Han var indlagt på sygehuset i omkring tre uger og vil højst sandsynligt have smerter i sine fødder resten livet.

- Jeg har hele tiden forsøgt at være positiv og tænke på, at jeg er i live. Da jeg faldt, troede jeg, at jeg skulle dø. Jeg er sluppet uden hovedskader og har nok været heldig, sagde Kim Frandsen i februar 2019 til TV2 ØSTJYLLAND.

Efter uheldet undersøgte Teknologisk Institut i Aarhus klatrehallen i Randers. Det er denne undersøgelse, der har resulteret i, at samtlige af hallens autosikringer nu er udskiftet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her