Nu begynder festugen: Flere gader lukkes

Fredag bliver Randers Festuge skudt i gang. En masse glade mennesker vil fylde i gadebilledet, og det kommer til at påvirke trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Randers Festuge tiltrækker en masse mennesker. På billedet ses en koncert med Hjalmer fra festugen i 2019. Foto: Randers Kommune

Gospel, stafetløb og forfattervandring er blot nogle af de ting, man kan opleve til Randers Festuge. 

Derudover byder Søs Fenger gæsterne velkommen til åbningskoncert fredag klokken 16 på Rådhustorvet.

De mange aktiviteter fører til flere gadelukninger. Det skriver Randers Kommune på sin Facebook-side.

Eventchef for Randers festuge Mette Bertelsen fortæller at gadelukningerne er nødvendige for sikkerheden, og for at gæsterne kan få en god oplevelse.

- Det vil komme til at påvirke trafikken, og der vil være noget omkørsel, men det vil blive nemt at finde nærliggende veje, siger Mette Bertelsen.

I den kommende uge vil der være følgende gadelukninger

Dytmærsken

Fra 10. august klokken 18 til 21. august klokken 18 lukkes hele parkeringsområdet i bunden for at give plads til Jazz- og folketeltet. 

Storegade

12., 13., 19. og 20. august klokken 18 til 06.

AFSPÆRRING AF P-PLADSER

Fra 11. august til 20. august spærres Kirkegade foran Sct. Mortens Kirke.

Slotsgade, Rådhusstræde, Torvegade og Burschesgade

12. august klokken 15.30 til 17.30 til den officielle åbning på Rådhustorvet.

Østervold 

12. august fra klokken 17 til 24 er den midterste del af Østervolden lukket i sydgående retning og klokken 10 til 24 i nordgående retning til Gadefest.

Hele Østervold er lukket 17. august klokken 16 til 21 til Randers City Stafet.

Hele Østervold er lukket 18. august klokken 17.30 til 21 til MTB Randers Street Challenge.


Visse parkeringsområder vil også være afspærret, men det vil ifølge Mette Bertelsen ikke have de store konsekvenser for parkeringsmulighederne.

Randers festuge finder sted i uge 33, men tyvstarter allerede i dag, og der vil være hundredvis af arrangementer, som borgere, foreninger og kulturaktører står bag. 

Flere gader i Randers midtby vil være lukket under festugen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her