Østjysk læge anklages for at bedøve kvinde før overgreb

Læge fra Djursland anklages for at have tvunget sig til sex med kvinde, som var påvirket af sløvende stof.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Anklager kalder læge for "snu", "manipulerende" og "dominerende".

En læge fra Djursland tvang sig til oralsex med en kvinde, som han havde bundet på ankler og håndled.

Han skal i flere tilfælde også have forgrebet sig på kvinden, efter at han havde givet hende et bedøvende stof.

Og da kvinden ville anmelde forholdene til politiet, truede lægen kvinden på livet til at trække anmeldelsen tilbage.

Det er nogle af anklagepunkterne mod en 60-årig læge ved Retten i Randers.

Manipulerer og dominerer

Anklager Birgitte Ernst fra Østjyllands Politi er fredag nået til sine afsluttende bemærkninger i sagen, der har været udsat grundet coronasituationen.

Hun kalder lægen for "snu", "manipulerende" og "dominerende".

- Han er dobbelt så gammel som hende (den forurettede kvinde, red.), han har ordet i sin magt. Og han manipulerer og dominerer hende, lyder det fra anklageren.

Lægen sidder ved siden af sin forsvarer. Han er kraftigt bygget og iført shorts og en løst hængende hvid skjorte.

To betjente har ham under opsyn.

Kastede op ved oralsex

Lægen har tidligere under sagens behandling i retten været henvist til et tilstødende lokale.

Ifølge anklageren fordi han ikke har kunnet holde sig tilbage og kommet med bemærkninger, uden at han har fået ordet.

- Du gør mig syg, skal lægen have ytret direkte henvendt til anklageren.

Kvinden, der har anmeldt lægen, har i retten forklaret, at lægen gav hende et sløvende stof.

Hun har også forklaret, at hun ikke ikke kunne ikke få vejret og kastede op, når lægen havde oralsex med hende.

Afhængighedsskabende medicin

Lægen er også tiltalt for brud på autorisationsloven ved at have udskrevet afhængighedsskabende medicin til kvinden, som han havde det seksuelle forhold til.

- Stort set hver måned i halvandet år har han udskrevet store doser afhængighedsskabende medicin til hende, lyder det fra anklageren.

Selv nægter lægen alle anklagerne mod ham.

Hvis de tre dommere og seks nævninger finder ham skyldig, risikerer han fængsel og frakendelse af retten til at virke som læge.

Der ventes først dom i sagen til august.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her