Store planer for ikonisk herregård kommet et skridt nærmere
I det nordlige Randers kender nærmest alle herregården Helstedgård, som grundet sit unikke udseende og fascinerende historie har været et samtaleemne i årtier. De seneste år desværre mest på grund af sit forfald og dårlige stand.
Nu er der nye store planer for bygningen.
Der er som altid en indsigelsesfrist på fire uger, hvor naboer og andre må komme med høringssvar til projektet. Og jeg ved, at der tidligere har været mange af dem.
Et flertal i byrådet har nemlig besluttet at godkende en lokalplan, der giver mulighed for at opføre højst otte boliger i den bevaringsværdige hovedbygning og op til yderligere 10 rækkehuse i en ny bebyggelse ved siden af.
- Lokalplanen for Helstedgård har været undervejs i et par år, og for nylig er projektet blevet overtaget af en ny bygherre. Den nye bygherre har ikke haft ønske om væsentlige ændringer i forhold til det oprindelige forslag, som var i offentlig høring hen over sommeren 2019. Og med byrådets beslutning kan bygherren derfor nu gå videre med planerne om at opføre boliger, lyder det fra Randers Kommune.
Bekymret for indkig
Den nye bygherre er den lokale erhvervsmand Steen Jørgensen, som hilser godkendelsen velkommen.
Men der er stadig et stykke vej, inden byggeriet går i gang.
- Der er som altid en indsigelsesfrist på fire uger, hvor naboer og andre må komme med høringssvar til projektet. Og jeg ved, at der tidligere har været mange af dem, siger Steen Jørgensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Naboerne har været bekymrede for deres udsigt og andre gener fra de kommende beboere i de nye huse.
- I sin tid, da vi flyttede herud for mange år siden, blev vi lovet, at der ikke ville blive bygget noget på grunden. Vi er bekymrede for de rækkehuse i to etager, der planlægges. For de nye ejere vil fra førstesalen kunne se ned på de nuværende beboere i villaerne, har formand for Grundejerforeningen Helstedgård, Leif Søgaard, tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.
'Lyset vil ramme ind i husene'
Derudover er villaejerne også skeptiske over for den vej, der skal bygges ved Helstedgård.
- Når den bliver brugt, vil lyset fra bilerne ramme lige ind i husene på Helstedgårdsvej, har Leif Søgaard tidligere sagt.
I sin tid, da vi flyttede herud for mange år siden, blev vi lovet, at der ikke ville blive bygget noget på grunden. Vi er bekymrede for de rækkehuse i to etager, der planlægges.
Randers Kommune har løbende justeret planerne for Helstedgård, blandt andet af hensyn til naboerne.
- Byrådet har besluttet, at det skal være muligt at etablere indeliggende terrasser mod Hobrovej og op til fire kviste på facaden mod Helstedgårdkvarteret. Til gengæld vil der ikke være mulighed for at etablere altaner i gavlene, oplyser kommunen.
Ni byrådsmedlemmer stemte imod den afgørelse, men flertallet godkendte altså.
Bygning skal istandsættes
Derudover har byrådet vedtaget et krav om, at Helstedgård bliver istandsat udvendigt, inden byggemodningen af rækkehusene må sættes i gang.
Selve byggesagsbehandlingen af de nye rækkehuse kan foregå sideløbende med restaureringen af Helstedgård for at undgå forsinkelser i projektet.
- Ud over boliger omfatter lokalplanen areal til ophold, der er fælles for både Helstedgård og ny bebyggelse, interne veje og stier, som ligeledes er fælles, samt P-pladser, som er placeret i nærhed til henholdsvis Helstedgård og ny bebyggelse, lyder det i projektet.
Foreløbigt ligger der dog kun en projektskitse fra Steen Jørgensen, der først, når der efter høringsperioden ligger en endelig godkendelse, vil gøre projektet færdigt og sætte byggeriet i gang.
Har huset tyske flygtninge
Ud over at have været en hel del flottere at se på, så rummer Helstedgård også en unik historie.
Før i tiden boede her en rig hestehandler, herregården har været brugt som flygtningelejr, og så har amerikanere boret efter olie i området.
- Helstedgård rummer en spændende historie, og rigtig mange mennesker har gennem tiderne haft deres gang på herregården. Da den rige hestehandler Christian Rasmussen opførte gården i årene 1917-1919, var det et stort og imponerende byggeri, der dominerede i bybilledet, har Tina Jensen fra Randers Stadsarkiv tidligere fortalt til TV2 ØSTJYLLAND.
Ifølge arkivets oplysninger købte Christian Rasmussen også to bagvedliggende gårde 'Fiskergården' og 'Grønlyst', hvilket øgede hans grund til hele 130 hektar i Helsted.
I 1919 stod så en meget moderne og velfungerende landbrugsejendom bestående af 55 malkekøer, to tyre og 50 ungkreaturer, ligesom også søer, høns og arbejdsheste var en del af det imponerende landbrug.
- Hvor længe Rasmussen ejede gården, er vi ikke sikre på, men under 2. verdenskrig blev gården ombygget og brugt til at huse tyske flygtninge, der kom til Danmark, siger Tina Jensen.
I lokalhistorisk arkiv ligger nemlig tegninger til ombygningen, der konkret viser, hvordan der blev gjort plads i staldbygningerne til de mange flygtninge.
Borede efter salt, olie og helium
Flygtningene boede dog ikke i mange år på gården, for i begyndelsen af 1950'erne blev Helstedgård hjemsted for et af de mest eksotiske projekter i Danmark på denne tid.
Firmaet DAPCO (Danish American Prospecting Co.) undersøgte den jyske undergrund for salt, olie og helium, og det gjorde man med udgangspunkt fra Helstedgård.
I foråret 1976 blev længerne til Helstedgård så revet ned, og kun hovedbygningen, som også står der i dag, var tilbage. Frem til i dag har det været privat bolig.
- De første boringer blev faktisk foretaget i 1949, og frem til 1957 borede DAPCO i Svejstrup, Tånum, Helsted, Kondrup, Borup, Lime, Skalmstrup og Mellerup. Helstedgård blev så brugt til at opbevare udstyr og være et slags dansk hovedkvarter, siger Tina Jensen.
Helstedgård var altså stadig et eksotisk sted, ligesom da den rige hestehandler Rasmussen huserede på den enorme grund. Men i begyndelsen af 60’erne blev stedet pludselig mere folkeligt.
Specialarbejderskolen Hvidemølleskolen rykkede nemlig ind i de store avlsbygninger på Helstedgård, og frem til 1976 blev både faglærte og ufaglærte uddannet fra skolen i Helsted.
- I foråret 1976 blev længerne til Helstedgård så revet ned, og kun hovedbygningen, som også står der i dag, var tilbage. Frem til i dag har det været privat bolig, forklarer arkivaren.
