Nye hjemmesider giver overblik over ventetid på coronatest

Testcenter Danmark og regionerne offentliggør ventetider på at få taget coronatest og ventetider på testsvar.

Fremover kan man tjekke ventetiden på at få taget en coronatest på sit lokale testcenter og se, hvor lang ventetid der er på at få svar på sin test.

Oplysningerne bliver offentliggjort på to nye hjemmesider, som de danske sundhedsmyndigheder torsdag har lanceret.

Det oplyser Danske Regioner og Testcenter Danmark i en pressemeddelelse.

- Med det her overblik over ventetider for test tager vi endnu et skridt på vejen, så det er nemt at danne sig et overblik over den aktuelle situation i forhold til ventetider, siger Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner, i en meddelelse.

På hjemmesiderne vil man både kunne finde ventetider på at få foretaget en coronatest på hospitalerne i det såkaldte sundhedsspor og i testcentre i det såkaldte samfundsspor, som drives af Testcenter Danmark.

Regeringens målsætning er, at 80 procent skal have adgang til en coronatest inden for 24 timer.

På Testcenter Danmarks hjemmeside fremgår det, at 30 ud af 49 deres testcentre har ventetid til almindelig podning. På 14 af dem er ventetiden mere end en dag.

Anderledes ser det ud med ventetiden for de regionale teststeder på hospitalerne, hvor personer med symptomer bliver testet.

På Danske Regioners hjemmeside fremgår det, at der blot er ventetid på 1 ud af 38 regionale teststeder.

Regeringen har også sat som mål, at 80 procent af de testede skal have svar på test, dagen efter at testen er foretaget.

På Testcenter Danmarks hjemmeside er der offentliggjort ventetider på testsvar fra den 28. september til den 4. oktober.

Alle disse dage er målet om, at 80 procent har fået svar senest dagen efter test, blevet indfriet.

julelys salling

VIDEO: I al hemmelighed blev Sallings julelys tændt

Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Brian Svenningsen 03

Store byggeplaner i letbaneby: Brians hjem kan ende i skyggen

COLOURBOX9510022

111 år gammelt byggefirma er gået konkurs

COVID-19 LIVE
mundbind

Butikskæder: Obligatorisk mundbind går over al forventning

Mundbind Bilka

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind