Spareplan ændret: Akutlægebil bliver - men sengepladser ryger

Nu skal forligsteksten behandles af Forretningsudvalget den 12. december, inden den ventes at blive vedtaget på regionsrådsmødet den 20. december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politikerne i Region Midtjylland har onsdag eftermiddag og aften forhandlet sig frem til, hvor der skal findes besparelser i budgettet fra 2024.

Et flertal har i et forlig besluttet, hvordan en revideret spareplan skal strikkes sammen, og i den kan man læse, at Silkeborg får lov til at beholde både sin akutlægebil og fire såkaldte NISA-sengepladser på regionshospitalet, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

NISA står for Neuro Intensiv Step-down og dækker over en funktion, der er udviklet ved intensiv afdeling på Regionshospitalet Silkeborg i samarbejde med Regionshospital Hammel Neurocenter.

Derimod forsvinder de 34 medicinske sengepladser, som borgerne har kæmpet for at beholde og demonstreret for. De rykkes i stedet til Viborg.

Ingen læge i akutbil i Grenaa

Desuden fremgår det af den nye forligstekst, at akutlægebilerne i Grenaa, Ringkøbing og Lemvig erstattes med akutbiler, der er døgnbemandede med paramedicinere og altså uden en læge.

Det er dog under forudsætning af, at det hele kan finansieres af en statslig pulje, som blev meldt ud forleden.

Endelig godkendelse før jul

Forliget omfatter besparelser på cirka 237 millioner kroner i 2024.

Nu skal forligsteksten behandles af Forretningsudvalget den 12. december, inden den ventes at blive vedtaget på regionsrådsmødet den 20. december.

Forliget er indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Kristendemokraterne, Psykiatri-Listen og Venstre.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her