72-årig fundet i god behold
Dement kvinde er hjemme i god behold efter en tur til København
Den 72-årige demente kvinde, som Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste mandag aften, er hjemme igen i god behold. Hun var taget en tur til København.
- Hun kom hjem til Silkeborg med toget lidt iver midnat, efter hun havde været en tur i København, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til tv2oj.dk.
Hun blev efterlyst mandag aften, efter hun sidst var blevet se mandag morgen ved ni-tiden, hvor hun forlod sit hjem på Ved Skrænten i Silkeborg
Politiet kunne se, at kvindens dankort var brugt i hovedstaden, og de informerede derfor deres københavnske kollegaer.
Men organisationen Missing People kom dem i forkøbet og fandt frem til kvinden.
- De havde en kontakt i toget, der kunne fortælle os, at hun var på vej tilbage, siger Ole Vanghøj.
Kort efter midnat var kvinden altså hjemme igen, og ifølge vagtchefen var hun i fint humør. Det er dog usikkert, om hun ved, hvor hun har været henne.